Rejsedagbog 29/7-3/8-2006

Der er sket meget siden lørdag d. 29. juli. Hvor vi pakkede sammen i Raseinai og tog ud til Dubissa-floden i spejderlejren for at deltage i folkefestivalen. Festivalpladsen lå ved bredden af den flod, hvor Iver Henningsen har beskrevet sit månedslange ophold. Vi bidrog til festivalen ved at stille den lille improviserede udstilling op.

Festivalen bestod af moderne folkesang. Vejret var godt og familier havde lejret sig rundt på den smukke plads. Vores aften sluttede omkring spejdernes lejrbål med deres traditionelle litauiske sange. De handler – efter litauernes udsagn – altid om kærlighed og der er altid en hest med i sangen. Hvis den er rigtig vemodig handler sangen kun om en hest. Det skrev Iver Henningsen aldrig om, fordi – også for ham – var sproget en stor hindring.

Den mobile udstilling på festivalpladsen ved Dubysa-floden. Udstillingen blev trods det noget aparte opstillingssted set af en hel del mennesker.

Søndag d. 30 kørte vi til Troskunai og blev indkvarterede i anneks til præstegården hos Sauliu Filipaviciy, præst, jæger og gæstfri. Kaj og Bjarne kørte så til Vilnius og hentede Ole. Det er et spændende sted at være. Iver har tegnet kirken indvendig og udvendig. Han har også beskrevet, hvad der gemte sig i kirkens krypt af flygtninge og måske russiske spioner. I brevene er der beskrivelse af byen og en jødesynagoge. Ole opdagede på vejen til byen en gamle jødiske kirkegård, delvis ødelagt. Vi standsede og så også skiltet med Holocaust, der henviste til en massegrav. Sådan dukker 2. verdenskrig også op på rejsen.

Mandag d. 31. juli var vi igen på ”sporet” og optog film i Ramygala og andre steder på Iver Henningsens rute. De tyske divisioner var under fremrykning i august 1915. Vi blev igen forbavsede over, hvordan en krig kunne føres over sådanne store flade sletter?

Tirsdag d. 01.08 var spejderne kommet til og havde slået lejr ved den lille sø uden for præstegården. Til vores overraskelse lader de nogle af hestene går frit omkring. Vi kørte med hestevogn til Traupis, hvor Iver Henningsen har tegnet markedspladsen og en meget ødelagt kirke. Den store overraskelse var, at det lykkedes os at finde godset Piktagaly. Iver har tegnet det, men vi fandt blot 2 store stenbygninger og en del ruiner. Der var folk i gang med restaurering og vi fik lov til at fotografere i området. Vi blev dog ikke færdige den dag.

Spejderne foran kirken i Traupis. Kirken var nymalet og ingen af de skader, som Iver Henningsen har med på sine tegninger af kirken, kan ses idag.

Om aftenen viste vi udstillingen for den ungdomsgruppe, som også var på præstegården. Kaj holdt et oplæg om breve og tegninger, men interessen var ikke overvældende. Men det var den, da Ole lavede ansigtsmaling i spejderlejren!

Næste dag, onsdag den 2. august startede med at Bjarne, Ole og Kaj kørte med hestevogn til Dabuziai, hvor Iver har beskrevet flygtningestrømmen. Men nu var det de lokale, der kom strømmende til. Børnene fik rideture af spejderne. Bjarne og Ole fik lov til at besøge en lejlighed af en kone. De gik med nogle spejdere op til lejlighed, bankede på og gik ind. Ole med et kamera i hånden. To mænd sad på sengen og så TV. Mændene gik i panik, da de så kameraet og situationen udviklede sig på kanten til det voldelige. Spejderne var lige så chokerede som Ole og Bjarne. Ikke al kontakt er lige let.

Bo, Alex og Kaj kørte sammen med en spejder ud til Piktagaly, hvor det gods havde været, som Iver havde tegnet. Vi mødte her en helt anden situation. Ejeren var en kvinde, som boede i Vilnius. Hun var meget imødekommende og forklarede os, at den bygning, som vi troede var godset, var en vodkafabrik. Godset var i sin tid bygget af træ og eksisterede ikke mere. De andre bygninger var blevet forsømt i den russiske periode og lå i ruiner, men nu var hun ved at restaurere bygningerne og omgivelserne. Hun viste os rundt på en så kompetent måde, at det var muligt at forstille sig, at omgivelser og gods havde været lige så prægtige, som da Iver tegnede og beskrev dem.

Publikum ved Kajs foredrag i menighedshuset i Troskunai.

Eftermiddagen blev meget hektisk, fordi Audra fra Det Danske Institut kom sammen med en journalist, Antanas fra hjemmeværnet og vor nye vært ved Zarasai. Præsten Sauliu havde inviteret lokale indbyggere fra byen til udstilling, oplæg fra Kaj med visning af tegninger fra Troskunai. Det blev en stor oplevelse, fordi der var mange ældre, som både kunne genkende kirken og især en jødesynagoge. Den sidste var ombygget nu. Det blev en intens oplevelse, hvor tilhørerne bidrog med kommentarer til de viste billeder. De kunne også fortælle os om en tysk soldatergravplads fra 1915 200 m. fra hvor vi bor.

I dag torsdag d. 3. august er så dagen før den store ”skiftedag”. Bjarne, Kaj og Ole var i Anyksciai for at købe ind til den traditionelle danske middag: Chili Con Carne, som vi laver til spejderne, mens Alex og Bo var på de ”sidste” fotooptagelser.

I morgen fredag den 4. august er ekspeditionens store ”skiftedag” hvor Bo, Bjarne og Alex tager med fly fra Vilnius til det regnfulde Danmark, mens Anders og Karl kommer. Vi vil bruge dagen i Vilnius til at vurdere de foreløbige resultater og holde lidt fri. Spændende om vi kan fastholde linjerne i arbejdet.