PREUSINOVEN/PRUSINOWO
3-5/2 1915

4/2 1915

De første Skud, de første Døde har vi haft! Det er koldt for de Stakler, men det bliver
verre. Vi likker her fra i Gaar Nat, vi kunde ikke komme videre med Toget, for Russen var trengt frem og havde ødelagt Banen, saa maatte vi tilfods videre til et udsulted Russisk Schmugler Hul, men vi har en god Gulasch Kanon med.
Om vad vi seer og oplever, maa vi ikke skrive, behøves heller ikke saa længe, vi er sund og har noget at tage os for. Kjære Basse og alle, alle der hörer til mit Hjem, giv os Gud et Gjensyn, da kan jeg fortælle Eder mine Oplevelser!
I maa gjerne sende lidt Fødevarer, men kun noget der kan holde sig og ikke for meget ad Gangen. V
ad vi skal i Dag, ved vi ikke. Jeg skal kl. 2 ned til Feldlazeretted, hvad jeg skal ved jeg ikke. Kanske skal jeg bringe Saarede bort, jeg skal have 12 Mand med. Nu med Gud og fremad til Hjelp for vore saarede, tusinde Kys og Hilsen fra Eders Iver.
Skriv om i faar dette Brev


Parti fra landsbyen Prusinowo i oktober 2002, som
var svær at genkende udfra Iver Henningsens karak-
teristik fra februar 1915.

 


"OFIZIER-CASINO. PRUSCHINOWEN.
Til I kjære Derhjemme Lørdag d. 6. Morgen Kl. 5
Farvel fra dette Hundehul vorhen ved vi jo ikke
I maa gjerne sende mig lidt Fedevarer noget det kan
holde sig Nu Afsted Med Gud Eders Iver -"

[...] Vi kom om Aftenen til Pruzinoven, et forfalden smusigt Hul. En smusig stinkende Bevertning var det eneste Sted, vore Ofizerer kunde finde Qwarter. Det var Vinter og det var frost, ikke et Dekke og laden, vor vi laa, var saa udtæt, at Sneen fog ind til os, nu vi maatte venne os til. Her traf vi vore trofaste Følgesvende for den største Del af
Krigen, det var Bryggbrændt. I Bevertningen udskenke det en sterk bitter Snaps, Russenblut dopte vi den, men varmede, gjorde den, det var jo Hovedsagen. [...]

BREVE
Fra Prusinowo: 4/2 (KH001)

Hvor Prusinowo nævnes: udat (KH008_b-c)