WILKOBOLE/VILKABALIAI
26/4-7/5 og 13/5 1915

[...] d. 26 blev jeg med et Vagtkomande sendt til en lille Bye, Wilkobole. Det hele var kun et Brendevinsbrenderi og tilhörende Arbeider Huse, nogle store Gaarde og en Mólle. Det blev omsat med Vagtposter til stor Forbauselse for de fleste ikke Indviede i Sagens Sammenhæng, men Brendevinsbrenderen og Hans Sön fölte sig vist mest beröhrte af Historien. Di var nemlig fordæcktige for Spioneri.
I Parker stódende op til Brenderiet opslog vi vort Vagttælt, vor jeg selv blev med 4 Mann. Om Aftenen kom husets Damer og vilde jo gjerne have lidt Redelighed om, vad det hele Handlede om, men fik kun den Besked, vi havde med fra Comp, at Landsbyen var fordæcktig for Plettyfus og derfor maatte ingen forlade Den. Dog tydede hele Deres Talemaade nok paa, at Di vare Tyskfjendlige og beklagede sig over, at Vi havde Odelagt hele Deres Lager af Brendevin og Sprit ved at helde Petrolium deri, vilked senere viste sig, at Eieren selv havde gjört og forlangte Skadeserstadtning.


Der er idag kun to bygninger i Vilkabaliai, her
ses den ældste, der godt kan have været en del
af vodkafabrikken.

"Wutki Fabrik" i Vilkabaliai.

Om Natten forsögte Sönnen at komme gjennem Haven og bort, men blev vist tilbage. Da Faderen under Foregivende blodt at vilde hendte et Lam fra Marken paa et andet Sted vilde ud, fik Di begge Stuearest med den paamindelse at prövede Di at forlade Huset blev Di skudt ned. Nogle Dage efter blev begge afförte til Augustro og fört for en Krigsret men Vagten [var] om Byen lang Tid derefter. I Brenderiet fandtes Telefon, som stod i Forbindelse med Russerstillingen. [...]

BREVE
Hvor Vilkabaliai er nævnt: udat. (KH003)