IVER HENNINGSEN

Iver Henningsen blev født den 12. august 1874 i Haderslev, den gang en del af Tyskland. Han blev uddannet maler og efter at have aftjent sine værnepligt som frivillig rejste han en del i Tyskland og Schweiz. Han vendte dog tilbage til Haderslev igen, hvor han blev gift i 1900. Hustruen døde fire år senere. Han giftede sig igen nogle år senere og da krigen brød ud i august 1914 havde han tre sønner; Jens Verner på 2 år, Eduard på 4 år og Cai på 6 år.

På trods af at Iver Henningsen tilhørte den uddannede del af Landstormen, som blev mobiliseret kort efter krigsudbruddet, blev han ikke indkaldt. Først i begyndelsen af januar blev han tildelt et sanitetskompagni, fik en kort træning i Rendsburg og afgik til østfronten i begyndelsen af februar 1915.
Santiteskompagniet på march med musik i spidsen. Billedet er formodentlig taget under den korte uddannelsestid i januar 1915.

Iver Henningsen nåede fronten få dage før tyskerne angreb russerne ved De masuriske Søer i den nordøstligste del af det nuværende Polen. Russerne blev presset tilbage, men ikke uden at yde hårdnakket modstand. Mange faldt eller blev såret på de kolde og snedækkede slagmarker, så sanitetskompagnierne havde rigeligt at gøre.

Den tyske fremmarch blev stoppet før de tyske tropper nåede fæstningen og jernbaneknudepunktet Kaunas. I løbet af foråret forsøgte russerne flere gange at bryde gennem de tyske stillinger. Det lykkedes ikke og i løbet af sommeren angreb tyskerne igen og i efteråret nærmede de sig Daugavpils og Riga. Lange afstande blev tilbagelagt til fods og mange blev syge af strabadserne.
Sommer i Rusland 1915. Medlemmer af sanitetskompagniet
mageligt henslængt på græsset foran et par bondehuse. Yderst til venstre uden kasket og i skjorteærme ses Iver Henningsen.

Før tyskerne angreb i sommeren 1915 oplevede Iver Henningsen nogle forholdsvis rolige måneder ved floden Dubbisa, nord-vest for Kaunas. Han var kun kort ved fronten for at hente sårede, men var i hovedsagen beskæftiget med at transportere de sårede væk fra slagmarkerne og pleje dem efterfølgende. I slutningen af 1915 blev han overført til vestfronten.

På vestfronten deltog Iver Henningsen i slaget iAisne-Champagne, hvor han blev hårdt såret, transporteret med Lazarettog til Würzburg. Her lå han lå i 4 måneder, inden han blev overført til lazarettet i Haderslev. Han blev hjemsendt med invalidepension i 1918
Iver Henningsen på lazarettet i Würzburg flankeret af to andre sårede soldater og en nonne.

Iver Henningsen overlevede altså krigen og vendte hjem til sin kone og børn i Haderslev, som i 1920 blev en del af Danmark. Sin krigsskade døjede han med resten af livet, men om sine oplevelser i Verdenskrigen talte han - som de fleste andre krigsdeltagere - kun sjældent.