REJSEN 2003

I slutningen af oktober foretog vi endnu en rejse til Polen og Litauen. Målet var denne gang den del af Iver Henningsens rute, som lå øst for Dubissa-floden og frem mod den nuværende litausk-lettiske grænse.Vi fulgte omtrent samme rute som sidste år: med færge fra Karlskrona til Gdynia, hvor vi ankom om morgenen og hvorfra vi hastede mod Augustow efter at have fået al vores bagage røngenfotograferet. Eneste holdt på vejen udover pauser til spisning og rygning gjorde vi ved den tyske krigerkirkegård ved Bartosze (Bartendorf), "Østpreussens Golgatha", hvor omtrent 90 tyske faldne fra kampene i 1914 lå begravet. Størstedelen af de begravede var dog fra 2. verdenskrig, hvor der kæmpedes hårdt i området. Kirkegården kan rumme 40.000 faldne og det er meningen, at de spredte begravelser i landsdelen med tiden skal samles her. Vi nåede som sidst Augustow i skumringen og indkvarterede os på vores gamle pensionat.

Østpreussen Golgatha,
Bartosze
Gravsten over faldne i
1. Verdenskrig, Bartosze
Borgen ved Trakai
Sne i Vilnius

Næste dag blev som den forgående præget af megen kørsel. Efter et meget kort ophold ved den polsk-litauiske grænse fortsatte vi til Marijampolé, hvor vi havde et kort møde med bekendte fra sidste års rejse. Vi hastede videre mod Vilnius og gjorde kun eet længere ophold ved Trakai, hvor vi kastede et blik på den gennemrestaurerede, ja vist nærmest nyopførte middelalderborg. Vilnius nåede vi ud på eftermiddagen, og der blev tid til at kaste et hurtigt blik på den gamle bydel før mørkets frembrud. Om aftenen faldt enkelte snefnug.

Mindesmærke over
faldne tyskere, Bobry
Samme mindesmærke
på afstand
Michowo nær Bobry
Det sneklædte landskab
ved Michowo

I løbet af natten var de blevet til flere og om morgenen sneede det stadig. Da det ikke så ud til at få ende og da sneen allerede lå temmelig højt, besluttede vi at vende om. Ad de sne og til tider isdækkede veje tilbagelagde vi samme rute som dagen i forvejen blot i modsat retning; Snevejret holdt ved indtil Marijampolé, men sne lå der over alt. Sneen fortsatte i Polen, så vi fik set området omkring Bobry (Bobern) i sne, ligesom da de hårde kampe rasede her i februar 1915. Ad små og mærkeligt nok sneløse veje bag Bobry nåede vi til Elk (Lyck), hvor vi overnattede.

En af vejene bag
Bobry
Kirkegården i Elk
Tyske krigergrave
i Elk
Tyske krigergrave
ved Grabnik

Næste dag begyndte vi på Elks store kirkegård, i hvis fjerneste hjørne befandt sig krigergrave fra begge verdenskrige og fra de kampe, der fandt sted i mellemkrigsårene. Og det blev langt fra dagens eneste krigerkirkegård, vi besøgte adskillige på vejen til Gdynia, som vi nåede af de endeløse, men smukke østpreussiske alleer henad eftermiddagen. Samme dags aften afgang med færge til Karlskrona, som vi nåede i strålende solskin næste morgen.