JENS H. MØLLER

24-12-1915, juleaftensdag
Om formiddagen efter træ henne i en naboby, kom hjem igen til middag, en meget kold tur. Snefog og meget stærk frost. Om eftermiddagen blev vagtstuen pyntet med grangrene på væggene og nogle sprog lavet i granen af vat-klatter : Glædelig Jul, Vor Gud han er så fast en Borg, Ære være Gud og Fred på Jorden. Desværre er der ikke megen fred denne juleaften. Et stort juletræ stod midt i salen, pyntet med lys og vat-klatter. Kl. 7½ var hele kompagniet samlet, og så kom Ritmesteren med hele sin stab samt lægerne. Holdt en køn lille tale til os, efter det at han er ungkarl og ikke ved hvad det er at være skilt fra sine kære sådan en aften. Så sang sangforeningen 3 salmer, og så gik enhver tilbage til sin stue for at fejre aftenen, hver på sin vis. Da klokken var 8 drog jeg på vagt hos Ritmesteren, 8 - 10 og 4 - 5. Denne hellige aften, Alene med Gud, og jeg kunne rigtig lade tankerne flyve hjem til mit kære hjem, hvor mine kære nu sad og talte om mig, som de manglede. Der randt mangen en tåre ned ad min kind denne aften og nat og der gled mangen en tanke igennem mit hoved denne aften, og så i sådan et vejr, et forrygende snefog. Kl. 10 gik jeg tilbage til mit varme kvarter og lagde mig til hvile resten af natten, på min stråsæk. Det var denne juleaften, som vi måtte fejre i Rusland. Om aftenen fik vi også 2 flasker øl, røgede pølser og flæsk, lidt rom, 4 cigarer og cigaretter.

25-12-1915, juledag
Rigtig snefog endnu i dag. Kl. 9 til gudstjeneste, jeg ikke med, da jeg var på vagt juleaften. Ellers forløb denne juledag meget rolig. Vi holdt os indendørs hele dagen, da det udenfor var et forrygende vejr. Om aftenen lidt brevpost, ingen pakker. Gik til ro kl. 9.

[...]

31-12-1915
Ingen tjeneste. Kl. 6 til gudstjeneste. Da vi så kom tilbage igen, fik vi pølser, som vi fik udleveret og brød, og så en romsnaps til. Det var vor ”nadver”. Kl. 9½ gik vi til ro. Alle vi danskere havde siddet et par timer og drøftede de hjemlige forhold og andre forhold. Men det gav megen lidt ro denne nat. Syngen, sjov og dans, drikkelse ikke at forglemme, hele natten. Sådan en nytårsaften og nat har jeg aldrig oplevet før, men gudskelov intet alvorligt skænderi eller slagsmål. Alt i Spas, men sikken latter og sjov til hen ad kl. 4.

[...]

18-03-1916
Fik vor kaffe i god ro, men hen på formiddagen kom der ordre fra kompagniet om, at holde os marchberedt, thi det kunne gå videre, hvad tid det skulle være. Det er helt forfærdeligt, som kanonerne går derude i dag, i et væk hele tiden, så der må være noget nyt derude ved fronten. Kl. 12 kom de med vor mad og posten, alt endnu marchberedt. I spænding gik vi sådan hele dagen. Uafbrudt kanoneren hele dagen. Aftenen kom, og vi gik til ro og fik også en god ro hele natten.

[...]

20-03-1916
Vor kaffe fik vi i ro, men så kom der ordre til at gøre os færdige og slutte os til kompagniet, når det drog langs ad landevejen. Vi gjorde os så rejsefærdig og drog af sted kl. 11. Tog afsked med vore kvarterfolk. De græd alle, da vi sagde farvel til dem, de vidste hvad de havde, men viste ikke hvad folk de fik i stedet for os igen. Vi har også haft det meget rart sammen i disse uger. Det er det første sted i Rusland, hvor vi har ligget sammen med civilbefolkningen, hvor der har været sådanne oplyste, renlige, og anstændige folk. Det gjorde også os ondt, da vi skulle af sted. Vi gik så ud til landevejen, der var kompagniet et stykke forude, men vi gik så bagefter. Et meget slemt føre i dag, rigtig snesjap. I Konstantynow gjorde vi så middagspause, og der nåede vi dem. Så bøjede vi af til venstre ad en meget dårlig vej til en lille landsby Pustelne, hvor vi så kom under tag for denne nat, meget trætte og våde fødder alle sammen, men da var klokken også 9½ om aftenen. En anstrengende dag.

[...]

23-03-1916
Vi fik ikke megen ro i nat, thi kl. 3 blev vi udpurret og skulle straks i virksomhed, for der var en stor mængde sårede at afhente. Vi havde ikke så langt at gå, thi vi er ikke langt fra fronten. Jeg havde det held ikke at komme med den anden sats, de var længere til højre og blev meget beskudt af russerne, så det var et under, at der ingen blev såret eller skudt. Om middagen var vi ude igen i en skov efter nogle andre. Der så det frygtelig ud med døde. Et sted lå hovedet af et menneske helt alene, hvor skrækkelig. Hele eftermiddagen var vi i virksomhed. Så strenge dage har vi ikke haft længe. I nat og i dag fryser det hårdt igen, sner også lidt. Kl. 9 gik vi til ro, og var lige ved at slumre ind, da der med et kom et knald, så hele huset rystede. På en bænk lå to mand, de faldt ned med bænk og det hele. Ingen kunne rigtig helt begribe, hvad der var nyt, men vi tænkte jo nok, at det var en træffer, som ville besøge os. Vi kom ud i en fart og fik sagen undersøgt, og ganske rigtig, der sad fyren i den 3. bjælke fra neden, kaliber 7,5 i ydervæggen. Den var gået ned midt på gaden, men er bleven afvist. En lykke at det var en blindgænger ellers havde vi måske alle været dræbt eller lemlæstet, huset brændt og var måske indebrændt. Kl. 10 lagde vi os til hvile igen og fik også sovet til kl. 6 om morgenen. Kl. 11 om aftenen kom der ordre til kompagniet om at sende ca. 30 mand og nogle vogne ud til fronten, for at afhente 24 hårdt sårede. Jeg havde det held, at blive hjemme denne nat, men de måtte vende tilbage, thi de kunne ikke komme frem for ild, shrapnels, så vi kommer jo nok af sted i morgen igen. En af vore blev let såret på ryggen af en granatsplint, men ingen faldt.

24-03-1916
Ja denne mindedag oprandt med stærk frost. Jeg fik jo så noget helt andet at tage vare på, end komme hjem til min kære Rosa’s 39 års fødselsdag. Men det må jo så ikke skulle være således, nej. Gudskelov at Vor Herre var med mig i går eftermiddag. Hen på formiddagen var vi med en transport sårede tilbage, og overgav dem så til en fuhrparkkolonne, som så tog dem med til et feltlazaret. De arme stakler i denne kulde, forskellige af dem skal nok dø undervejs. Alle vore vogne var i gang, og så kan vi endda ikke overkomme at befordre dem alle Vi kørte i 2 timer med dem, og så i et forrygende snefog. Kl. 2 var vi hjemme igen. Så måtte vi skifte kvarter igen, det var nu det 3. i denne by. Kl. 8 gik vi til ro, men kl. 9 kom der ordre til, at ud igen kl. 12 i nat, men kl. 11 kom der igen ordre, at vi kunne blive hjemme denne nat. Vi fik så vor gode ro til næste morgen. Ja denne dag glemmes ikke så let, ikke et øjebliks tid til at sende et par ord hjem til min Rosa.

[...]

31-03-1916
Meget kønt vejr i dag, rigtig forårsagtig. Heftig skydning endnu i dag. Ellers alt rolig endnu kl. 8, hele eftermiddagen også. Kl. 5 stillede vi alle igen til udrykning, for at hente en hel mængde sårede helt ude ved fronten. Heller ingen behagelig tur denne gang, men dog ikke så farlig som ellers. En del granater kom og slog ned, men da med mellemrum, så vi kunne da dække os, når vi så glimtet fra kanonen. Hjemme igen kl.10½. Trætte og meget forfrosne.

01-04-1916
Denne nat fik vi da ro, gudskelov. Vejret er godt i dag, men lidt koldt. Kl. 8½ transporteredes en hel mængde sårede tilbage igen til Balasche by. Jeg ikke med. Kl. 3 lønningsappel for 2 gange - 10,60 mark.

[...]

09-04-1916, søndag
Smukt vejr, men koldt. I dag bliver min datter konfirmeret i Nordborg kirke, og jeg sidder her, midt i Rusland ved den store Narocz sø. Det blev mig så ikke forundt at komme hjem og deltage deri, men mine tanker kan jeg da lade flyve hjem. Det har været en lang og trist søndag for mig. I nogen virksomhed har vi ikke været hele dagen, men måske igen i nat. Ja kl. 6 gik det løs igen, samme tur og samme vej som i går. Ham som vi havde på båren havde ingen hoved. Hjemme kl. 9. Smukt måneskinsvejr og ikke så farlig i aften, kun en enkelt forvildet geværkugle fløj over os.

[...]

12-04-1916 : I dag har jeg været henne på luseanstalten og fået mig afluset, og sedlen har jeg også i lommen nu til orloven. I dag rejser Jes Jacobsen og Eilmann. I dag har jeg fået besked om, at jeg kunne rejse i morgen middag. Kl. 6 trådte vi an igen for at hente døde ude på højen, hentet hver to mand. Ikke så farlig i aften, kun enkelte geværkugler peb over os. Hjemme igen kl. 10½.

[...]

14-04-1916
Stod op kl. 6 og fik os lidt kold kaffe, som vi havde i feltflasken og et stykke brød til. Ventede så kun på at komme videre derfra. Men vi skal vist vente til i eftermiddag kl. 3.02, det står på billetten. En lang ventetid. Kl. 3.02 eftermiddag kunne vi endelig stige ind i toget, for at påbegynde den 24 times rejse til Berlin. Hvilken trængsel, vi 3 kammerater blev helt skilt ad i forskellige vogne.
15-04-1916 : Ikke megen ro i nat, 12 mand i sådan en kupe. Kl. 6 i Allenstein. I Berlin kl. ca. 3 om eftermiddagen. Der ventede vi til kl. 5.25, så gik det ad Hamborg til over Wittenberge, der holdt vi. Ellers i en tur til Altona, 4 timer. Der ventede vi så til kl. 11½, så gik det videre til Neumünster, der ankom vi kl. godt 1. Der logerede vi ved Røde Kors, vi kunne nemlig ikke komme videre.

16-04-1916, søndag
Kl. 5.15 gik toget videre til Rendsborg, en times kørsel. I Rendsborg godt 6. så måtte jeg vente til kl. 8, førend jeg kunne få tællemesteren i tale. Han gav mig så den besked, at det var søndag, og at jeg i dag ikke kunne få andre klæder. En køn redelighed. Omsider bevægede han sig dog til at give mig nogle. Kl. 10 kunne jeg så komme igen. Der blev så en vagtmester sendt med mig hen på tøjhuset, og kl. 11½ var jeg færdig til at rejse videre, men toget går først kl. 2.10. Så fik jeg mig en god middagsmad. Den bedste jeg har fået i lang tid, suppe og steg - 1,60 mark. I Flensborg kl. ca. 4 eftermiddag. Fra Flensborg igen ad Sønderborg til kl. 4.58, så var jeg i Sønderborg kl. 6.39. Fra Sønderborg 7.19, så var jeg i Nordborg ca. kl. 10, og en lille time senere var jeg hjemme.

[...]

02-05-1916
Afrejst hjemmefra kl. 2 til Sønderborg, så videre til Flensborg og så til Hamborg. Ankom dertil kl. 11½. I Berlin kl. 6 morgen. Ingen tog endnu. Fra Berlin kl. 9.58 formiddag. I Kreuz havde vi en ½ times ophold. Meget smukt vejr. Denne tur, som vi tager i dag, har jeg ikke kommen før, over Stargard, Dirschen, Marienborg, Elling, her en 1 times ophold, da var kl. 7 aften. I løbet af natten passerede vi grænsen og Kowno. Vi kom igennem Königsberg lidt før aften.

[...]

05-05-1916
Ja nu skal jeg til at leve mig ind i de gamle forhold igen. Det er ikke så rart nu i den første tid, da minderne om de kære derhjemme stadig kommer op i én. Morgenen oprandt med høj og klar luft og solskin. Ellers ikke noget ekstra i dag. Vi har jo meldt os an ved Ritmesteren og Feldwebelen, at vi var kommen tilbage igen. Hele dagen forløb sådan hen, men lang og kedelig.

[...]

19-06-1916
Godt vejr i dag, men køligt. Russerne sendte igen i dag nogle granater over til os, i nærheden af kirkegården, men anrettede ingen skade, gudskelov. Men hen imod aften kom der to russiske flyvere til syne. Den ene kom helt ind over os, og smed også nogle bomber ned. En faldt ned i vor køkkenhave, ca. 20 meter fra vort køkken, men anrettede ingen videre skade, uden at småfrøet blev jo ødelagt i en lille omkreds. De blev heftig beskudt fra jorden, men uden resultat. Men så kom der en af vore kampflyvere til syne og den efter dem, ovenover og ind imellem dem. De fyrede på hinanden alt imens. Den ene af de russiske blev temmelig beskadiget og gled i glideflugt over til den russiske front. Efter synet faldt den ned imellem pigtrådene, da kunne den ikke mere. Den blev vistnok så skudt i brand af vort artilleri. Et syn, som vi endnu aldrig har set før i Rusland. Spændende at se, hvor de sloges der oppe i luften. Vor flyver fandt vist også ……., thi den vendte også om og fløj tilbage til sin plads.

[...]

09-07-1916, søndag
Smukt vejr. Kl. 6 rejste de gamle af sted, årgang 69 – 70, til Rendsborg. De var nu fri for felten, 14 mand. Ellers forløb denne søndag temmelig rolig for os. I aften fik vi kort fra Jes Jacobsen. Der var gået betændelse i foden og måtte opereres. Denne søndag er også en mindedag, og især for vort korporalskab, da mistede vi nemlig igen en af vore gamle kammerater, af stammandskabet, nemlig W. Ehlers fra Hamborg, 43 år, ramt af en kugle i brystet, og var færdig omtrent med det samme. En af de nye blev også såret i armen af en geværkugle. Det var hen imod midnat det passerede. Ja det er sørgeligt og beklageligt, men sandt.

[...]

16-11-1916
Meget koldt og stærk frost og sne. I dag har jeg været ved Feldweblen om at få lov til at skrive dansk til mine pårørende. Forbudet er bleven bekendtgjort nogle gange. Der blev så kun spurgt, om de ikke kunne tysk derhjemme, derpå blev der svaret – Nej. Ja, så kunne jeg godt skrive dansk, men jeg vidste jo nok, hvad jeg måtte skrive og ikke skrive. Dermed var den sag i orden. I aften kom underofficer Blumberg tilbage efter at være telegrafisk tilbagekaldt. Han havde kun ½ uge af sin orlov tilbage. Det bliver vist en slem affære.

[...]

28-12-1916
Kl. 3 om natten ankom vi til Aachen. Der blev vi også forplejet. I morgenstunden passerede vi Lüttich. Nu er vi i Belgien, et meget smukt land. Romantisk med de dybe kløfter, stenbrud og de lange tunneller. Kl. 9½ formiddag passerede vi Namur. Nu kan man begynde at se krigens ødelæggelser. I dag er det meget stærk og tæt tåge, så vi kan ikke se ret langt. I Charleroi var vi kl. 11½ middag. Kl. 12 om eftermiddagen var vi i Mons, og så forplejning. I Valenciennes var vi kl. 3½ om eftermiddagen. Nu har vi overskredet den franske grænse og befinder os nu i Frankrig. Kl. ca. 5 om eftermiddagen ankom vi til den store by Douai. Der blev vi udladet, og vor jernbanefart var nu til ende. Nu går det til fods igen. Da vi havde alle vogne afladet marcherede vi ca. 15 km til byen Moncheaux, hvor vi drog i kvarter for denne nat. Vi ankom dertil kl. 10 om aftenen, meget trætte. Et temmelig godt kvarter fik vi hos et par unge folk.

29-12-1916
Sovet udmærket i nat. Det var den første nat i Frankrig. I dag fik vi os da godt vasket igen, og drak kaffe i ro. I dag regner det. Alt er rolig endnu i morgenstunden. Vi er ca. 20 km fra fronten. Kanonerne kan vi høre langt borte. Det er en temmelig stor landsby denne her, ca. 65 små bøndergårde og så mange andre huse. Svær jordbund er det her, kan vi mærke, thi alt klæber og holder meget fast. Hele dagen gik sådan rolig og stille hen. Om aftenen kunne vi give post af igen.

[...]

21-02-1917
I eftermiddag drog der et kommando ud igen forbi La Bassée, 52 mand, da måtte jeg med også. Vi marcherede af sted kl. 5 og var i La Bassée kl. 7, derfra videre ud til sanitets-understanden II/34. De skulle nemlig gribe an. Kl. 5 præcis begyndte trommeilden og varede ½ time. Resultatet var meget magert, intet udrettet, thi vort artilleri skød for kort, og de 4 døde og 18 sårede, som vi havde, var ramt af vore egne, sørgelig nok, men det er ikke første gang, det er sket.

22-02-1917
Kl. ca. 8½ var vi færdig med aftransporten. Meget nemt her med denne feldbane. Kl. 2 var vi hjemme i Don igen, meget trætte, men alle uskadte, gudskelov. Om aftenen havde vi en lille ølkomers, en gemytlig aften, 2. og 3. korporalskab.

[...]

07-04-1917
Gråvejr i dag. Arbejdstjeneste igen. I dag har det snart været den farligste dag endnu her, thi de beskyder os meget slemt, og det er et meget svært kaliber, som de skyder med i dag. De slår ned ikke 100 meter fra os. Vinduerne springer og falder ned i mange stykker. Der er bleven adskillige såret af splinterne, men ingen af vort kompagni endnu. Hen på eftermiddagen blev det helt galt, da slog der en ned lige på siden af gaden, ikke 20 meter fra os. Det gav et ryk i hele huset, og de ruder, der ikke var gået itu før, de gik alle nu, som man ikke kan undres over med det uhyre lufttryk. Brostenene fra gaden fløj over det to etagers hus og et langt stykke ind på skolepladsen. Det så frygteligt ud, men gudskelov blev der slet ingen lemlæstet. Det var snart et under. Det var den sidste i dag. En påskelørdag som sent glemmes. Vi måtte rømme vort kvarter, thi det så frygtelig ud. Jeg kom op til korporal Martens og kom der under tag.

[...]

10-04-1917
Dårlig vejr igen i dag. Meget slemme tordenbyger og storm og en uforskammet kulde. I dag har vi da haft ro for englænderne.

11-04-1917
Frosset meget hårdt i nat, en uforskammet kulde og storm igen i dag. Kl. 12 til lægeundersøgelse. Lønningsappel kl.12½ - 5,30 mark. Hen imod aften et forrygende gang snefog og det rene trommefyr forude. Ja vi bliver også betænkt med adskillige granater, især ved den ene kulmine. Der iagttog vi flere eksplosioner med store knald og himlen i et ildhav. Et mærkeligt syn. Hen imod midnat måtte vi op og til at pakke vore sager, thi der var højeste alarmberedskab. Kl. 1 var vi færdige dermed. Udenfor var det snart som verden skulle forgå. Vi lagde os så til hvile igen og sov også til den lyse morgen.

[...]

13-04-1917
Kl. 8½ marcherede vi så af sted over Hénin-Liétard til Dourges, der lige tæt ved, på et stort gods lige ved Noyelle, kom vi i kvarter, men ikke særlig godt. Et beskæmmende syn i dag på vejen hertil med alle de mange civile, som kommer tilbage fra fronten og skulle længere tilbage. Larmskrig, nød og klage alle vegne. Meget sørgelig. Kun det mest nødvendigste havde de med sig. Alt det andet og deres hjem måtte de drage fra og lade i stikken. Ja sådanne tilstande, som krigen fører med sig. I eftermiddag har det rigtig været luftkampe i gang her i nærheden af os. Snese af flyvere brummede i luften. En 5 – 6 stykker blev nedskudt af vore kampflyvere. Et par blev i brand skudt. Et interessant syn for os på jorden, men ikke videre behagelig for dem oppe i luften.

[...]

31-08-1917
Fra Køln igen kl. 1.10 efter Diedenhofen til. Om middagen kl. 12 var jeg på Breheville banegård, så havde jeg kun ½ time at gå til kompagniet, som lå i Breheville by. I den tid jeg havde været borte, har kompagniet lidt endda noget, 1 død, 5 sårede og 12 savnede, deriblandt E. Kall. Det var den 19. august. Gudskelov jeg var hjemme i den tid, ellers Gud ved hvor jeg havde været henne nu. Min Gud har altid været med mig og vil også vedblive at være det. Om eftermiddagen hvilede jeg mig så lidt ud og fik mig anmeldt.

[...]

10-02-1918, søndag
Det var den nat i Rendsborg. Sov udmærket. Om formiddagen var vi rundt på de forskellige bureauer, og fik brød og spisekort o. s. v. udleveret. Til middag fik vi en udmærket gullasch. Om eftermiddagen spadserede vi lidt i byen.

11-02-1918
I formiddags fik vi en anden våbenfrakke udleveret, og vor lønning udbetalt - 5,00 mark. Om eftermiddagen ankom alle dem som blev tagen til fange i august 1917.

12-02-1918
Til lægeundersøgelse i formiddag, erklæret garnisons duelig, alle 13 mand. Om eftermiddagen 2 timers fodtjeneste, ekserceren.

[...]

03-03-1918, søndag
Jeg og 3 andre blev kommanderet hen på et lille gods i nærheden af Neumünster i 4 uger til landarbejde. Om aftenen var jeg og Steffen henne ved C. Seifert, som bor her i Rendsborg, og få os en lille passiar og ”skat”.

04-03-1918
Om formiddagen pakkede vi vore sager sammen til rejsen. Kl. 1 dampede vi så af sted efter Neumünster til. Derfra en halv times gang hen til gården, Gros-Stower hedder den. Det er en gård med en forvalter på, en enkemand, hans datter og et par piger til. Det lader til, at det bliver slet ikke så dårlig et sted. Et lille kammer fik vi anvist med et 2 pers. sengested i og godt sengetøj, den delte vi så, jeg og Jan Steffen.

05-03-1918
I arbejde i dag, og kørt styvning hjem.

[...]

30-03-1918
I middags kom der telegram om, at vi kunne blive her til hjemsendelsen. Samtidig fik Møller telegram om, at hans svigersøn var falden på vestfronten., et hårdt budskab at modtage.

12-04-1918
Fik mine papirer helt i orden og afmeldt, og kunne så forlade Rendsborg så snart jeg ville. Kl. 8.20 dampede jeg så efter Flensborg til. I Flensborg nattede jeg over.

[...]

13-04-1918
Rejste fra Flensborg kl. 8.52 efter Sønderborg til, og var i mit hjem kl. 5 eftermiddag.

Kilde: Renskrift af Hans H. Møller og Jørgen H. Møller, Assens.