|
|
KRIGSHVERDAG
De store slag var trods deres længde og omfang
ikke det almindelige under Første Verdenskrig, selv mindre
angreb fandt sjældent sted. Langt den meste tid brugte soldaterne
på at vente og arbejde. Ligegyldigt om de befandt sig i
skyttegravene, bag dem eller på vagt- eller arbejdstjeneste
i de besatte områder, så var deres dag reguleret.
Der skulle stås vagt og hentes mad, våben vedligholdes
og brædder, bjælker, sandsække og pigtråd
slæbes frem til udbedring og udbygning af skyttegravene.
Den daglige rutine var del af en større: man vekslede mellem
den forrestelinjes skyttegrav og den mere fredelige reservestilling,
ind imellem kom man i hvilestilling længere bag fronten.
Hvor længe man var det enkelte sted afhang af skyttegravens
beskaffenhed og fjendens aktivitet i området, særligt
hans artilleri.
Der var stor forskel på den fjendtlige aktivitet. Nogen
steder bølgede græsset i ingenmandsland, andre steder
var området mellem de fjendtlige skyttegrave gennempløjet
af granater og oversået med lig. Men selv i rolige afsnit
var der mulighed for at blive dræbt eller såret. Død
og lemlæstelse var en del af krigshverdagen, som man som
alt andet måtte vænne sig til.
TEKSTUDDRAG
Heinrich
Knust, dagbog 23-28/8 1916
[...] Den 23. om Morgen[en] gik det fra Narott [Narocz] Søen
og Marscherede til Scheemo hvor vi ankom kl 11½, saa spiste
vi Middag og fik 4 Cigaretter og 2 Cigar[er], saa stillede vi
kl 4 til Veiarbeide og Arbeidede i 2 timer saa Fyraften.
Den 24. op kl. 4½ og efter Kaffe. Afsted kl 5½
til Banearbeide med ½ time Frokost og ½ time Middag
og saa til kl. 3, saa havde vi Fyraften akkurat som Russerfangerne
hos os. Saa fik vi Kaffe og lidt Smør saa meget at det
kon [-----]. Vi ligger ved Lyzer Scheemo ved Godset Rolodojanka
og tæt ved godset Kolodno og Banestation Kobÿlnik.
Den 25. maatte vi atter op kl. 4½ og afsted til Arbeide
kl. 6 og ligesaa den foregaaende til kl. 3, saa fik vi Kakao og
Marmelade og kl. 4½ stillede vi igjen og maatte ud at plukke
Lyng. Det er et rigtig Nomadeliv vi fører i skulde blot
se os, for vasken og kæm[m]e os er en biting.
Den 26. op igjen kl. 4½ kl 6 afsted til Arbeide ved Banen.
Jeg hjalp til ved Sprængning af Træstubbe. Kl. 2 3/4
afsted hjem, det tar 3 Kvarter, saa fik vi Kaffe og lidt Smør.
Fra kl. 5-6 havde vi saa lidt EhrenAnzeichnung, saa havde vi da
omsider fri.
Den 27. var det Søndag, da vare vi fri, da vare vi en
liden Tur ude at see os lidt om i det fri.
Den 28. begyndte vi igjen kl 4½ til kl 3 og saa igjen
fra 6 til 7, saa der er ikke megen frihed, men vi bestiller heller
intet. Hver Mand gjør ikke mere den hele dag som vi ledt
kan gjøre sammen i et par timer.
Den 29. op igen kl 4½ og saa afsted kl 6 hjem kl 2½,
vi kom saa hjem kl 4, saa havde vi fri til 6, saa Arbeidede vi
igjen ½ time, saa vare vi trætte, saa fik vi 4 cigare
og 4 Cigaretter.
se
dagbog
Nicolai Kraack,
Frankrig 24/7-15
Nu vil jeg fortælle Eder lidt vordann vi lever Livet her
ude i Skyttegraven. Hvi har om Dagen 2 Timer Vagt og om Natten
2½ Time; om Dagen staar vi i en saakaldt Beobachtungsstand,
der er et Spejl at see i, der staar kun 1 Mand af vor Gruppe af
Gangen, i ver Gruppe er 9 Mand. og om Natten staar vi 3 Mand af
Gangen udenfor paa en saakaldt Triverse og kugger oven over Skyttegravskanten;
see Skyttegr. er jo temmelig dyb saa vi skal jo et paar Trappetrin
op derfor kaldes det Triverse. Den øvrig Tid forgaar saaledes,
den som ikke har Vagt sover til Kl. 9 om Formd. drikker Kaffe,
ogsaa fra 10-12 Skandsearbejde spiser Middagsmad, som for det
meste bestaar af store Bønner eller Ærter med en
lille humpel ikke rigtig kogt Kød eller Brusk; fra 2-4
skandse og i Dag blev der fastsat at vi ogsaa skulde skandse fra
5-6 og om Natten fra 11½ -2 skandse vi ogsaa; det vil sige
det gaar afveksling med 3 Hold i ver Gruppe 1 Hold af Gangen.
Nu tænker jeg I forstaa det omtrent vordann. Søster
Cathrine vilde gerne vide det. Den øvrige Tid ligger eller
sidder vi inde i vor Understand og Læser, skriver, sover
eller padsiarer som vi nu synes best. Det kan ogsaa nok give extra
Arbejde, som hente Træ i Moulin eller Miner eller saadan
noget eller hente Kantin[e]sager. Man kan saamænd ikke klage
over for megen Ro; har man ikke andet kan man see om man kan fange
en Lus eller Flere.
Siste Nat var det saare roligt, der blev næsten ikke løsnet
et eneste Skud i de 2½ Time jeg stod og det var fra 2-4½,
da begyndte det at lyse af Dag, saa man kunde tydelig see vor
Østen er. Vi staar med Ansigtet omtrent mod Vest ellers
Sydvest. Om Formd. har vi ogsaa Geværrengøring.
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Frankrig 8/1 1915
Kjære Tante!
Takker Dig mange gange for Dit Brev fra d.22 December. Julen har
vi Feiret godt, vi havde et Juletræ, fik en heel Del gaved,
der blev Teaterstökke forevist, Regimentsmusiken Spillede
og de blev Julesalme Sungen, det var saa hyggelig den Aften. Vi
laa inde i en Byd fra d. 21 December til 5 Januar og nu ligge
vi igjen i Sköddegraved. I denne Tid er det jo ikke saa behageligt,
da det nesten Reine hver Dag vi blive her 20 Dage og saar gaar
vi 10 Dage i Reserve i gjen.
Til slut en Hjertelig Hilsen til Eder alle der omme fra Din
Nicolai
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Moulin 28/5-15
Kjære Foreldere!
Imorges Kl. 4 kom vi i Arbeidreserve, vi blive her i 10 Dage,
saar komme vi i Sköttegraven igjen i 10 Dage. Disse 5 Dage
jeg laa i Skóttegraven, var alt rolig, vi havde ikke en
Saaret, [...]
Her i Reserve har vi meget at Bestille, vi Arbeide nemlig fra
om Midagen Kl. 2 til 7. Aftenen og igjen fra Kl. 10. til 2½
om Natten, om Formidagen har vi ogsaar et par Time, det er vores
Arbeide om Dagen. [...]
se
hele brevet
Christian Campradt,
Flirey 12/5-1916
I felten foran Flirey (Maas og
Mosel) 1916 |
| I ord og vel
også i billeder
har mange allerede krigstiden skildret.
Har selv med megen omtanke
derom gjort et par linjer.
Om morgenen allerede ved tre-halvfire
kommer fra tjeneste underofficeren:
"Stå op!" - "er alle sund´?"
sådan lyder det højt fra hans mund.
Forsovede vender alle sig om;
nå, er den tid igen kom´n?
Så hurtigt ned i sokkerne,
til afmarch er kun et øjeblik
derfor går alt over stok og sten.
Hurtigt bliver på flasken fyldt;
Jakken bliver rullet: "Aben" pakket:
de mange sager kastet sammen. -
Natten er mørk, man kan intet se
famlende må man gå efter de andre.
Er det tørt, er man tilfreds;
men regner det, er stemningen sløj.
Skynde sig må alle,
kompagniet træder an på gaden.
"Lad geværet!, Frem til højre!, Formand!"
"Marcher i grupper til højre, sådan".
Skaren marcherer fra stedet
ind i den væmmelig skov "Mort-Mare".
Det går op og ned af bakke,
til tider langsomt, men også i trav.
Vi løber gennem mudder, snart lav, snart
dyb;
skrider du ikke ud, er du heldig.
Afsted gennem skoven, -
en endeløs bjælkevej,
løben på den laver meget larm.
At "Franzen" intet mærker, har ofte undret
os,
så var vi nok blevet voldsomt beskudt.
-Så er vi kommet frem til graven;
derpå følger afløsningen.
Oppakningen lægges ned
og støvlerne renses for mudder.
Vores bolig i nogle dage
er stollen, o denne plage;
En stolle har jo sine særheder;
frem for alt må man dukke sig.
Pladsen er begrænset, tæt presset sammen;
ofte forekommer det mig, min sjæl,
som var jeg i en drypstenshule.
I dette lident bebolige kvarter
har man alle mulige dyr;
men kun dem, som ikke er velkommen -
Himlen må vide, hvorfra de kommer.
Store rotter og små mus;
mange lopper og lus.
Disse er vores indre fjende;
med den ydre mener vi "Franz".
Tror du, dit brød tilhører dig alene,
så bliver du snart overbevist om det
modsatte.
- Om dagen kan man holde kræene ud,
men om natten larmer det, som aldrig før.
Det klaprer og knager, til man vågner,
slår mod vægge og brædder,
bander som en hedning: "forbandet også!"
Men kræene synes ikke at høre
De lader sig kun sjældent forstyrre.
En gang i mellem i et hjørne
er kvidren som i et kanariebur;
da hjælper ingen jagt, da hjælper ingen fælde,
|
man får aldrig fat i alle
de kræ.
Næppe har man taget plads i stollen,
så lyder det allerede igen; "Kom ud!"
til arbejde bliver der fordelt,
meget hellere var man blevet i hullet.Man giver os spader
og hakker i hånd,
hvem har ikke allerede nok af krigen?
En del går roligt til vagt
og giver på vores franskmand meget agt
Ham kommer vi dårligt ud af det med
han slår os hårdt i maven.
Ammunition har han i massevis
afsendt fra Amerika.
Dermed overstrøger han den dejlige skov
så det knalder frygteligt i den. "Korte Gustav"
holder vi kun lidet af,
uden besked kommer han farende.
Og da han slår så hurtigt ned
kalder man ham også den "kvikke".
Ellers har franskmanden meget tilovers til os
som han skiftevis sender herover
Miner, Granater og andre sager
Fy for fanden! der er ikke noget at grine af
Hvor tit har man ikke allerede rendt
fra vagt ned i den sikre stolle?
Om natten har man flest bekymringer,
hvor gerne lå man og slumrede,
hvor mange gange har man ikke tænkt,
hvornår får det en ende.
Er dagene i graven omme
så tager man tornysteret på,
begiver sig videre til reservestillingen,
har kvarter i en "Flyverdækning",
der sker der mindre i graven,
her skal man skanse og slide.
Her er forsigtighed meget vigtigt,
for "Gustav" skyder her efter noder.
Glade er vi derfor alle,
når afløsningen kommer,
Væk er vi i et nu
til landsbyen og så til ro!
Havde du tænkt dig at du nyde ro her,
så er der dog mange ærgelser.
Apeller mangler ikke:
om sagerne er i orden, det hele skal frem!
Våbenrevision, Bataljonsøvelse,
prøvealarm,
hvordan i bevægelse i stedet for
udsværmen.
I blandt går det også til det stedelige
kommandatur
der er ikke noget spor af ro.
Hvem havde tidligere drømt om,
at man skulle muge ud i stalde.
Mudder afbørstning er også godt.
Men mindre munter er din mine,
når du skal hjælpe med at rense latrinet.
Det er temmelig ligegyldigt,
om du står for tur til vagt!
På et øjeblik er også disse dage gået,
så begynder man forfra igen.
Så har det stået på i et halvt år,
endnu ingen ende --- os bevare.
Hvornår bliver den dag os beskåret,
som bringer os den længe ventede fred?
Hvornår kan vi sige: Rerserven i ro?
og skynde os til det kære hjem?
Dog er vi fuld af forhåbning og tror,
at engang må freden da komme!
|
se
dagbog
Friedrich Nissen,
optegnelser om vagtskift og opdeling.
Skyttegraven 11.11.15
Regn, ringe skydning, få lyskugler - istedet for halm -
sov fuldt påklædt.
5-6 alle i skyttegraven, 4 mand på vagtpost.
Lyttepost:
fra 6-8, 1. gruppe, fra 8-10, 2. gruppe, fra 10-12, 3. gruppe,
fra 12-2, 4. gruppe, fra 2-4, 5. gruppe, fra 4-6, 6. gruppe.
Skyttegravstjeneste
7-9 Baumgarten, 9-11 Lunsmann, 11-1 Grieger, 1-3 Rehs, 3-5 Jackel,
5-7 Hirsch
Patrulje Hirsch med to mand.
Klokken 9 meget lidt
Vagtposter har granater
Ro i skyttegraven
Gasmasker skal bæres
Skaktarbejde fra 9-1, 7. Gruppe, 1-4, 6. gruppe.
se
dagbog
Krydshakke og spade
Fra Wilhelm Jürgensen: Das Füsilier-Regiment
"Königin Nr. 86 im Weltkrieg. Erinnerungsblätter
deutscher Regimenter bd. 101. Oldenburg/Berlin 1925, s. 107-10.
Füsilierregimentets historie ville ikke være fuldstændigt,
hvis ikke fusiliernes enorme arbejdsindsats i Champagne blev nævnt.
Da 86´erne rykkede ind i Champagne, fandt de en skyttegrav
som knap nåede til brystet uden spærringer og dækningsrum,
ellers intet, slet intet. Da de blev afløst, efterlod de
sig tre meget forgrenede, forbilledelige stillinger. Alle veludstyrede
med med dækningsrum, beskyttet af brede pigtrådsspærringer,
forbundet med baglandet via dybe, kilometerlange forbindelsesgrave.
To veludbyggede lejre til reserven og til hvile, stalde og barakke
til trosset. [...]
Dette gevaldige stillingsnet var drevet ned i den hårde
kridt, forsynet med brede pigrådsspærringer og talrige
dækningsgrum. Om pigtrådsopsætning er der allerede
talt (se s. 106). Også det nye store dækningsrum havde
krævet meget arbejde. For et eneste dækningsrum beregnede
man som regel 30-40 dages arbejde. Seks læs træ var
nødvendige, træet måtte man for størstedelens
vedkommende selv fælde og lade transportere af eget træn.
Dækningsrummene havde alle to udgange og blev i de sidste
måneder forbundet med hinanden. Til arbejdet med dækningsrummene
hørte også at dække det udgravede kridt til
med mørk jord, så det fjendtlige artilleri ikke fik
nogen holdepunkter.
Hovedvægten af arbejdet lå på de fire kompagnier
i bataljons- og regimentsreserver. De havde blandt andet den opgave
at bringe de gevaldige mængder materiale frem til fronten
gennem løbegravene. Hvad det indebar kan følgende
fortegnelse give et indtryk af. Den indeholder regimentets materialeforbrug
for en dag.: 23 træstammer, 50 stolper, 2 til 5 meter lange,
5 til 10 cm. tykke, 100 brædder, 55 stk. kantræ eller
lægter, 650 sandsække, 50 store minerammer, 18 små
minerammer, 50 stativer til spanskeryttere, 35 hurtigspærringer,
300 proptrækkerpæle, 1 rulle snor, 1 rulle jernbånd,
60 jernklammer, søm af alle slags, 20 ruller pigtråd,
dertil spader, skovle og hakker.
Der skulle gøres meget ud over de nævnte hovedopgaver!
I alle skyttegrave, altså også i løbegravene
skulle anbringes skydeskårer, små træbeklædte
trin føres op til dem. I løbegraven skulle der med
regelmæssigt afstand være vigenicher, især beregnet
på bårebærerne. For skytterne var et godt skudfelt
en hovedfordring, derfor måtte hver jordknold, alle buske,
hver græsansamling udglattes, og skydeskårer laves
i skyttegravens jordvolde. Da terrænet dagligt ændrede
sig på grund af vejret, artilleri og arbejde, måtte
skudfeltet også efterprøves dagligt. Hvor der regelmæssigt
stod vagtposter indbyggedes stålblænder og standstedet
sikredes mod granatsplinter. For vagtposterne i forpostgravene
lavede man små, afstivede rum. Til ammunition og håndgranater
lavedes hoved- og bidepoter i skyttegravens sider. At sørge
for at de ikke blev fugtige var et bestandigt problem. Mod regnen
var man nu bedre væbnet end forrige vinter. I alle skyttegrave
var der lagt riste, for hvert tiende skridt var der huller til
optag af regnvandet.
Til det regelmæssige arbejde hørte rengøringen
og uddybningen af skyttegravene, da de som følge af regn
og frost til stadighed faldt sammen, 2,40 meter var den krævede
normaldybde. Desuden udbedringen af sammenskudte steder, nyopførelsen
af ødlagte skulderværn og meget mere.
Når tænker på, at størstedelen af dette
arbejde blev udført om natten eller under jorden, så
kan man gøre sig en forestilling om opgavens vanskelighed
og den uhyre indsats. Fusilierne slog, savede, hamrede, gravede,
hakkede, slæbte, trak tråd, så blodet sprang
dem af fingrene, jakke og bukser faldt dem i pjalter af kroppen.
Var de overhovedet soldater? "Arbejderforening", dette
øgenavn, var det ikke blevet til virkelighed? Ofte var
de sammenbruddet nær af udmattelse, men officerer og underofficerer,
måtte hele tiden drive dem videre, hvor svært det
end faldt dem, for regimentet gav ikke køb på sine
fordringer. Hellere sved end blod, var grundtanken. Og den var
rigtig. Den sikrede regimentet mod tilbageslag og blodofre som
dem ved Moulin. Stillingen, som regimentet efterlod, holdt så
vidt vi ved til kort før det store sammenbrud.
BILLEDER
Soldater
holder en pause under træfældning et sted på
Østfronten til ære for fotografen.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Opsætning
af pigtråd på Østfronten, 1915. Billedet
må være taget et stykke bag fronten, enten ved udfærdigelse
af anden eller tredje linje eller måske på et øvelsesterræn.
Pigtrådsopsætning ved fronten fandt som regel sted
i mørke eller i tåge. Tysk postkort. I
privateje.
Udbygning
af skyttegrav i Rusland.
I Haderslev Bygistoriske Arkiv.
|