FØRSTE VERDENSKRIG
.- de sønderjyske krigsdeltagere
 




KRIGSHVERDAG

De store slag var trods deres længde og omfang ikke det almindelige under Første Verdenskrig, selv mindre angreb fandt sjældent sted. Langt den meste tid brugte soldaterne på at vente og arbejde. Ligegyldigt om de befandt sig i skyttegravene, bag dem eller på vagt- eller arbejdstjeneste i de besatte områder, så var deres dag reguleret. Der skulle stås vagt og hentes mad, våben vedligholdes og brædder, bjælker, sandsække og pigtråd slæbes frem til udbedring og udbygning af skyttegravene.
Den daglige rutine var del af en større: man vekslede mellem den forrestelinjes skyttegrav og den mere fredelige reservestilling, ind imellem kom man i hvilestilling længere bag fronten. Hvor længe man var det enkelte sted afhang af skyttegravens beskaffenhed og fjendens aktivitet i området, særligt hans artilleri.
Der var stor forskel på den fjendtlige aktivitet. Nogen steder bølgede græsset i ingenmandsland, andre steder var området mellem de fjendtlige skyttegrave gennempløjet af granater og oversået med lig. Men selv i rolige afsnit var der mulighed for at blive dræbt eller såret. Død og lemlæstelse var en del af krigshverdagen, som man som alt andet måtte vænne sig til.


TEKSTUDDRAG

Heinrich Knust, dagbog 23-28/8 1916

[...] Den 23. om Morgen[en] gik det fra Narott [Narocz] Søen og Marscherede til Scheemo hvor vi ankom kl 11½, saa spiste vi Middag og fik 4 Cigaretter og 2 Cigar[er], saa stillede vi kl 4 til Veiarbeide og Arbeidede i 2 timer saa Fyraften.

Den 24. op kl. 4½ og efter Kaffe. Afsted kl 5½ til Banearbeide med ½ time Frokost og ½ time Middag og saa til kl. 3, saa havde vi Fyraften akkurat som Russerfangerne hos os. Saa fik vi Kaffe og lidt Smør saa meget at det kon [-----]. Vi ligger ved Lyzer Scheemo ved Godset Rolodojanka og tæt ved godset Kolodno og Banestation Kobÿlnik.

Den 25. maatte vi atter op kl. 4½ og afsted til Arbeide kl. 6 og ligesaa den foregaaende til kl. 3, saa fik vi Kakao og Marmelade og kl. 4½ stillede vi igjen og maatte ud at plukke Lyng. Det er et rigtig Nomadeliv vi fører i skulde blot se os, for vasken og kæm[m]e os er en biting.

Den 26. op igjen kl. 4½ kl 6 afsted til Arbeide ved Banen. Jeg hjalp til ved Sprængning af Træstubbe. Kl. 2 3/4 afsted hjem, det tar 3 Kvarter, saa fik vi Kaffe og lidt Smør. Fra kl. 5-6 havde vi saa lidt EhrenAnzeichnung, saa havde vi da omsider fri.

Den 27. var det Søndag, da vare vi fri, da vare vi en liden Tur ude at see os lidt om i det fri.

Den 28. begyndte vi igjen kl 4½ til kl 3 og saa igjen fra 6 til 7, saa der er ikke megen frihed, men vi bestiller heller intet. Hver Mand gjør ikke mere den hele dag som vi ledt kan gjøre sammen i et par timer.

Den 29. op igen kl 4½ og saa afsted kl 6 hjem kl 2½, vi kom saa hjem kl 4, saa havde vi fri til 6, saa Arbeidede vi igjen ½ time, saa vare vi trætte, saa fik vi 4 cigare og 4 Cigaretter.

se dagbog

Nicolai Kraack, Frankrig 24/7-15

Nu vil jeg fortælle Eder lidt vordann vi lever Livet her ude i Skyttegraven. Hvi har om Dagen 2 Timer Vagt og om Natten 2½ Time; om Dagen staar vi i en saakaldt Beobachtungsstand, der er et Spejl at see i, der staar kun 1 Mand af vor Gruppe af Gangen, i ver Gruppe er 9 Mand. og om Natten staar vi 3 Mand af Gangen udenfor paa en saakaldt Triverse og kugger oven over Skyttegravskanten; see Skyttegr. er jo temmelig dyb saa vi skal jo et paar Trappetrin op derfor kaldes det Triverse. Den øvrig Tid forgaar saaledes, den som ikke har Vagt sover til Kl. 9 om Formd. drikker Kaffe, ogsaa fra 10-12 Skandsearbejde spiser Middagsmad, som for det meste bestaar af store Bønner eller Ærter med en lille humpel ikke rigtig kogt Kød eller Brusk; fra 2-4 skandse og i Dag blev der fastsat at vi ogsaa skulde skandse fra 5-6 og om Natten fra 11½ -2 skandse vi ogsaa; det vil sige det gaar afveksling med 3 Hold i ver Gruppe 1 Hold af Gangen.
Nu tænker jeg I forstaa det omtrent vordann. Søster Cathrine vilde gerne vide det. Den øvrige Tid ligger eller sidder vi inde i vor Understand og Læser, skriver, sover eller padsiarer som vi nu synes best. Det kan ogsaa nok give extra Arbejde, som hente Træ i Moulin eller Miner eller saadan noget eller hente Kantin[e]sager. Man kan saamænd ikke klage over for megen Ro; har man ikke andet kan man see om man kan fange en Lus eller Flere.
Siste Nat var det saare roligt, der blev næsten ikke løsnet et eneste Skud i de 2½ Time jeg stod og det var fra 2-4½, da begyndte det at lyse af Dag, saa man kunde tydelig see vor Østen er. Vi staar med Ansigtet omtrent mod Vest ellers Sydvest. Om Formd. har vi ogsaa Geværrengøring.

se hele brevet

Nicolai Clausen, Frankrig 8/1 1915

Kjære Tante!
Takker Dig mange gange for Dit Brev fra d.22 December. Julen har vi Feiret godt, vi havde et Juletræ, fik en heel Del gaved, der blev Teaterstökke forevist, Regimentsmusiken Spillede og de blev Julesalme Sungen, det var saa hyggelig den Aften. Vi laa inde i en Byd fra d. 21 December til 5 Januar og nu ligge vi igjen i Sköddegraved. I denne Tid er det jo ikke saa behageligt, da det nesten Reine hver Dag vi blive her 20 Dage og saar gaar vi 10 Dage i Reserve i gjen.
Til slut en Hjertelig Hilsen til Eder alle der omme fra Din
Nicolai

se hele brevet

Nicolai Clausen, Moulin 28/5-15

Kjære Foreldere!
Imorges Kl. 4 kom vi i Arbeidreserve, vi blive her i 10 Dage, saar komme vi i Sköttegraven igjen i 10 Dage. Disse 5 Dage jeg laa i Skóttegraven, var alt rolig, vi havde ikke en Saaret, [...]
Her i Reserve har vi meget at Bestille, vi Arbeide nemlig fra om Midagen Kl. 2 til 7. Aftenen og igjen fra Kl. 10. til 2½ om Natten, om Formidagen har vi ogsaar et par Time, det er vores Arbeide om Dagen. [...]

se hele brevet

Christian Campradt, Flirey 12/5-1916

I felten foran Flirey (Maas og Mosel) 1916

I ord og vel også i billeder
har mange allerede krigstiden skildret.
Har selv med megen omtanke
derom gjort et par linjer.
Om morgenen allerede ved tre-halvfire
kommer fra tjeneste underofficeren:
"Stå op!" - "er alle sund´?"
sådan lyder det højt fra hans mund.
Forsovede vender alle sig om;
nå, er den tid igen kom´n?
Så hurtigt ned i sokkerne,
til afmarch er kun et øjeblik
derfor går alt over stok og sten.
Hurtigt bliver på flasken fyldt;
Jakken bliver rullet: "Aben" pakket:
de mange sager kastet sammen. -
Natten er mørk, man kan intet se
famlende må man gå efter de andre.
Er det tørt, er man tilfreds;
men regner det, er stemningen sløj.
Skynde sig må alle,
kompagniet træder an på gaden.
"Lad geværet!, Frem til højre!, Formand!"
"Marcher i grupper til højre, sådan".
Skaren marcherer fra stedet
ind i den væmmelig skov "Mort-Mare".
Det går op og ned af bakke,
til tider langsomt, men også i trav.
Vi løber gennem mudder, snart lav, snart
                                                            dyb;
skrider du ikke ud, er du heldig.
Afsted gennem skoven, -
en endeløs bjælkevej,
løben på den laver meget larm.
At "Franzen" intet mærker, har ofte undret
                                                              os,
så var vi nok blevet voldsomt beskudt.
-Så er vi kommet frem til graven;
derpå følger afløsningen.
Oppakningen lægges ned
og støvlerne renses for mudder.
Vores bolig i nogle dage
er stollen, o denne plage;
En stolle har jo sine særheder;
frem for alt må man dukke sig.
Pladsen er begrænset, tæt presset sammen;
ofte forekommer det mig, min sjæl,
som var jeg i en drypstenshule.
I dette lident bebolige kvarter
har man alle mulige dyr;
men kun dem, som ikke er velkommen -
Himlen må vide, hvorfra de kommer.
Store rotter og små mus;
mange lopper og lus.
Disse er vores indre fjende;
med den ydre mener vi "Franz".
Tror du, dit brød tilhører dig alene,
så bliver du snart overbevist om det
                                                    modsatte.
- Om dagen kan man holde kræene ud,
men om natten larmer det, som aldrig før.
Det klaprer og knager, til man vågner,
slår mod vægge og brædder,
bander som en hedning: "forbandet også!"
Men kræene synes ikke at høre
De lader sig kun sjældent forstyrre.
En gang i mellem i et hjørne
er kvidren som i et kanariebur;
da hjælper ingen jagt, da hjælper ingen fælde,

man får aldrig fat i alle de kræ.
Næppe har man taget plads i stollen,
så lyder det allerede igen; "Kom ud!"
til arbejde bliver der fordelt,
meget hellere var man blevet i hullet.Man giver os spader og hakker i hånd,
hvem har ikke allerede nok af krigen?
En del går roligt til vagt
og giver på vores franskmand meget agt
Ham kommer vi dårligt ud af det med
han slår os hårdt i maven.
Ammunition har han i massevis
afsendt fra Amerika.
Dermed overstrøger han den dejlige skov
så det knalder frygteligt i den.
"Korte Gustav" holder vi kun lidet af,
uden besked kommer han farende.
Og da han slår så hurtigt ned
kalder man ham også den "kvikke".
Ellers har franskmanden meget tilovers til os
som han skiftevis sender herover
Miner, Granater og andre sager
Fy for fanden! der er ikke noget at grine af
Hvor tit har man ikke allerede rendt
fra vagt ned i den sikre stolle?
Om natten har man flest bekymringer,
hvor gerne lå man og slumrede,
hvor mange gange har man ikke tænkt,
hvornår får det en ende.
Er dagene i graven omme
så tager man tornysteret på,
begiver sig videre til reservestillingen,
har kvarter i en "Flyverdækning",
der sker der mindre i graven,
her skal man skanse og slide.
Her er forsigtighed meget vigtigt,
for "Gustav" skyder her efter noder.
Glade er vi derfor alle,
når afløsningen kommer,
Væk er vi i et nu
til landsbyen og så til ro!
Havde du tænkt dig at du nyde ro her,
så er der dog mange ærgelser.
Apeller mangler ikke:
om sagerne er i orden, det hele skal frem!
Våbenrevision, Bataljonsøvelse,
                                                prøvealarm,
hvordan i bevægelse i stedet for
                                                udsværmen.
I blandt går det også til det stedelige
                                              kommandatur
der er ikke noget spor af ro.
Hvem havde tidligere drømt om,
at man skulle muge ud i stalde.
Mudder afbørstning er også godt.
Men mindre munter er din mine,
når du skal hjælpe med at rense latrinet.
Det er temmelig ligegyldigt,
om du står for tur til vagt!
På et øjeblik er også disse dage gået,
så begynder man forfra igen.
Så har det stået på i et halvt år,
endnu ingen ende --- os bevare.
Hvornår bliver den dag os beskåret,
som bringer os den længe ventede fred?
Hvornår kan vi sige: Rerserven i ro?
og skynde os til det kære hjem?
Dog er vi fuld af forhåbning og tror,
at engang må freden da komme!

se dagbog

Friedrich Nissen, optegnelser om vagtskift og opdeling.

Skyttegraven 11.11.15
Regn, ringe skydning, få lyskugler - istedet for halm - sov fuldt påklædt.
5-6 alle i skyttegraven, 4 mand på vagtpost.
Lyttepost:
fra 6-8, 1. gruppe, fra 8-10, 2. gruppe, fra 10-12, 3. gruppe, fra 12-2, 4. gruppe, fra 2-4, 5. gruppe, fra 4-6, 6. gruppe.

Skyttegravstjeneste
7-9 Baumgarten, 9-11 Lunsmann, 11-1 Grieger, 1-3 Rehs, 3-5 Jackel, 5-7 Hirsch

Patrulje Hirsch med to mand.

Klokken 9 meget lidt
Vagtposter har granater
Ro i skyttegraven
Gasmasker skal bæres
Skaktarbejde fra 9-1, 7. Gruppe, 1-4, 6. gruppe.

se dagbog


Krydshakke og spade
Fra Wilhelm Jürgensen: Das Füsilier-Regiment "Königin Nr. 86 im Weltkrieg. Erinnerungsblätter deutscher Regimenter bd. 101. Oldenburg/Berlin 1925, s. 107-10.

Füsilierregimentets historie ville ikke være fuldstændigt, hvis ikke fusiliernes enorme arbejdsindsats i Champagne blev nævnt.
Da 86´erne rykkede ind i Champagne, fandt de en skyttegrav som knap nåede til brystet uden spærringer og dækningsrum, ellers intet, slet intet. Da de blev afløst, efterlod de sig tre meget forgrenede, forbilledelige stillinger. Alle veludstyrede med med dækningsrum, beskyttet af brede pigtrådsspærringer, forbundet med baglandet via dybe, kilometerlange forbindelsesgrave. To veludbyggede lejre til reserven og til hvile, stalde og barakke til trosset. [...]
Dette gevaldige stillingsnet var drevet ned i den hårde kridt, forsynet med brede pigrådsspærringer og talrige dækningsgrum. Om pigtrådsopsætning er der allerede talt (se s. 106). Også det nye store dækningsrum havde krævet meget arbejde. For et eneste dækningsrum beregnede man som regel 30-40 dages arbejde. Seks læs træ var nødvendige, træet måtte man for størstedelens vedkommende selv fælde og lade transportere af eget træn. Dækningsrummene havde alle to udgange og blev i de sidste måneder forbundet med hinanden. Til arbejdet med dækningsrummene hørte også at dække det udgravede kridt til med mørk jord, så det fjendtlige artilleri ikke fik nogen holdepunkter.
Hovedvægten af arbejdet lå på de fire kompagnier i bataljons- og regimentsreserver. De havde blandt andet den opgave at bringe de gevaldige mængder materiale frem til fronten gennem løbegravene. Hvad det indebar kan følgende fortegnelse give et indtryk af. Den indeholder regimentets materialeforbrug for en dag.: 23 træstammer, 50 stolper, 2 til 5 meter lange, 5 til 10 cm. tykke, 100 brædder, 55 stk. kantræ eller lægter, 650 sandsække, 50 store minerammer, 18 små minerammer, 50 stativer til spanskeryttere, 35 hurtigspærringer, 300 proptrækkerpæle, 1 rulle snor, 1 rulle jernbånd, 60 jernklammer, søm af alle slags, 20 ruller pigtråd, dertil spader, skovle og hakker.
Der skulle gøres meget ud over de nævnte hovedopgaver! I alle skyttegrave, altså også i løbegravene skulle anbringes skydeskårer, små træbeklædte trin føres op til dem. I løbegraven skulle der med regelmæssigt afstand være vigenicher, især beregnet på bårebærerne. For skytterne var et godt skudfelt en hovedfordring, derfor måtte hver jordknold, alle buske, hver græsansamling udglattes, og skydeskårer laves i skyttegravens jordvolde. Da terrænet dagligt ændrede sig på grund af vejret, artilleri og arbejde, måtte skudfeltet også efterprøves dagligt. Hvor der regelmæssigt stod vagtposter indbyggedes stålblænder og standstedet sikredes mod granatsplinter. For vagtposterne i forpostgravene lavede man små, afstivede rum. Til ammunition og håndgranater lavedes hoved- og bidepoter i skyttegravens sider. At sørge for at de ikke blev fugtige var et bestandigt problem. Mod regnen var man nu bedre væbnet end forrige vinter. I alle skyttegrave var der lagt riste, for hvert tiende skridt var der huller til optag af regnvandet.
Til det regelmæssige arbejde hørte rengøringen og uddybningen af skyttegravene, da de som følge af regn og frost til stadighed faldt sammen, 2,40 meter var den krævede normaldybde. Desuden udbedringen af sammenskudte steder, nyopførelsen af ødlagte skulderværn og meget mere.
Når tænker på, at størstedelen af dette arbejde blev udført om natten eller under jorden, så kan man gøre sig en forestilling om opgavens vanskelighed og den uhyre indsats. Fusilierne slog, savede, hamrede, gravede, hakkede, slæbte, trak tråd, så blodet sprang dem af fingrene, jakke og bukser faldt dem i pjalter af kroppen. Var de overhovedet soldater? "Arbejderforening", dette øgenavn, var det ikke blevet til virkelighed? Ofte var de sammenbruddet nær af udmattelse, men officerer og underofficerer, måtte hele tiden drive dem videre, hvor svært det end faldt dem, for regimentet gav ikke køb på sine fordringer. Hellere sved end blod, var grundtanken. Og den var rigtig. Den sikrede regimentet mod tilbageslag og blodofre som dem ved Moulin. Stillingen, som regimentet efterlod, holdt så vidt vi ved til kort før det store sammenbrud.

 

BILLEDER

Soldater holder en pause under træfældning et sted på Østfronten til ære for fotografen.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.



Opsætning af pigtråd på Østfronten, 1915. Billedet må være taget et stykke bag fronten, enten ved udfærdigelse af anden eller tredje linje eller måske på et øvelsesterræn. Pigtrådsopsætning ved fronten fandt som regel sted i mørke eller i tåge. Tysk postkort. I privateje.

Udbygning af skyttegrav i Rusland.
I Haderslev Bygistoriske Arkiv.