MENNESKEMATERIEL

Der døde knap 10 millioner soldater i Første Verdenskrig og omkring 30 millioner blev såret. Aldrig tidligere havde så mange mistet livet i forbindelse med en krig. I Første Verdenskrig oversteg antallet af tab som direkte følge af kampene tab som følge af sygdom. Det skyldtes ikke kun, at man var blevet bedre til at slå ihjel, men også at lægevidenskaben havde udviklet sig og derfor kunne redde mange, som tidligere ville have mistet livet af deres sår.
Det var især de store offensiver, der kostede mange døde. Her samlede man masser af materiel: kanoner, granater, patroner, maskingeværer og mennesker til at bruge dem. Slagene trak ud i månedsvis og tabene taltes i hundredetusinder. Men der fandtes også frontafsnit, hvor der næsten intet foregik og hvor, der kunne gå dage mellem man led tab.

TEKSTUDDRAG

Nicolai Clausen, I nærheden af Soisson d 21.9. 14

Kjære Foreldere!
Takke Eder m[an]gge gangge for Eders Brev, som jeg med glæde har motaget i dag den 21 September. Ja, kjære Foreldere nu ere vi 36 Mand i vort Komp tilbage og vi har kon 2 Officere i vort Batalion tilbage. Ja, det er Sörgeligt for aas, vi har nu været i Slau i over en Uge fra Lördag d. 11.9. til Söndag d. 20.9. Det var en haar[d] ti[d], men nu har vi slaaet dem tilbage. Vi har nu ligget Udenfor i over 14 Dage, men nu tro je[g] nok at vi blive aflöst og komme paa et Vagtkomando.
Jeg har motaget 2 Brev fra Eder, 1. den 28 August og 1. den 24 September. Det förste var skrevet den 18 Aug, det andet den 31 August, mere har jeg ikke motaget.
En hjærtelig Hilsen til alle Kjære der hjemme Eders
Nicolai
og saa til Bestemoder

se hele breve

Nicolai Clausen, St. Aubin d. 19. Juni 1915

Kjære Foreldere!
Vil meddele Eder at jeg har det godt, efter 12 Dage swære Kampe. Vi er nu kommen et langt stökke ud bag Fronten og her blived vi Sammenstillet igjen, der er nemlig ikke bleven mange tilbage, vi er kon en 80 Mand tilbage i vort Kompagnie og fra det 3die Batalion er der neste ingen tilbage, og förste Batalion ligeledes. Ja kjære Foreldre det er sörgeligt, men vi maar takke Gud mange gange for at Franskmendene ikke kom igjennem, for saar var det bleven meget värre, men tverdimod har de haft 3 til 4 gange stórre Tab en[d] os, vi har ogsaar taget en 500 stókke Mand Tilfange.
Jeg talte med Fritz Pfeifers Kammerat som altid har været sammen med ham og Han fortalte at Di begge to laa sammen i en Hule og der kom en Granat og slog ned paar Hulen at den Bussede sammen, saar lób de begge til ver sin side, og Fritz kom kon et lille stókke, saar kom der en igjen og Fritz faldt om og var Död paa stedet. Ja kjære Forledre der er mange af vorer Kammerade der fra Als som er gaaet tabt; Har i hórt noget om Christian Clausen?
Her blived vi morske en tidlang. Slutte for denne gang med en hjertelig Hilsen til Eder alle fra
Eders Sön
Nicolai
Fjenden har nu givet sig til Roe igjen, Kampen er tilende og vi har vores Sköttegrave igjen. Vi har Kæmpet mod Suaver Franskmændene og jeg troe ogsaar der var Englender imellem Dem.

se hele brevet

Christian Campradt, dagbog 27/1-1916

27. Januar 16. - Kejserens fødselsdag - på den foranledning kirkegang og parade, ellers tjenestefri. Om eftermiddagen var jeg til en fest i en restaurant, som er indrettet som "soldaterhjem". Her var koncert og al mulig optræden. Her kunne man også få indsigt i meget interessant vedrørende situationen ved fronten og krigsbegivenhederne. - Mig interesserede naturligvis, den 312 mand stærke transport fra Husum, der blev tildelt 92. regiment i Rusland. - Af denne 312 mand store transport var nu kun 45 mand ved fronten ved 92erne; 96 mand er ankommet her til erstatningsbataljonen som sårede eller syge, heraf er 24 mand igen klar til fronttjeneste. De øvrige er stadig på lazaretter, i fangenskab eller faldet.

se hele brevet

Paul Paulsen, Frankrig, d. 24-4-17

Kjære Schvoger!
Vil Idag skrive Dig et paar Ord. Din Orlov er vel nu vorbi, men ma[a]skee kan Du doch faa mere Orlov i Foraaret. Jeg ma[a]tte jo veg knap efter, at jeg kom tilbage fra Orlov. Jeg er kommen til Regt 163. Det hele 9 Res Kor. har lidt saare meget ved Arras. Af det Komp, som jeg er kommen til, er der kun kommen 15 Man tilbage og saadan er det næsten gaat dem alle.
Vi ligger i denne Tid i Ro, men vi skal nok snart i Stilling igjen. Her har vi det rigtig godt, men det gode varer jo kun altid saa kort. Haabendlig faa vi en temmelig go Stilling, det er eller[s] næsten skidt overalt hernede i denne Tid. Jeg maa haabe at komme godt fra det lige som siste Gang. Jeg er her sammen med flere Nordschlesviger. Mit Ers Batl ligger nu i Neumünster. Jeg har det saavidt godt, haaber ogsaa det samme um Dig.
Med Hilsen fra Din Schvoger Paul.

se hele brevet

Friedrich Nissen, dagbog 9/12-14:

9.12. [1914] Foreløbig Ro i Skyttegraven. Min gode Kamerat Thomas Nissen, Blans, er bland de Faldne, vi talte endnu sammen, da vi løb over Marken lige før Slaget. Han bad mig give sin Familie Efteretning, naar der skulde passere noget. Jeg maa opfylde dette hans Ønske, hvor ondt det end gør en, naar de gode Menesker saadant maa rives bort. De stakkels Forældre og sin lille kæreste. Ihle fra Lyksborg blev ogsaa saaret i Armen, Clemensen og Moos skal være døde, den ene er fra Eken/Als. Jeg gik gennem Skoven for at see Offrene, som endnu laa ubegravet men I kan ikke tænke jer det skrækkelige Syn, hundrede laa Russere og Tyskere omkring og mange af dem var ukendelige, særlig Russerne vare meget truffet af Artillerie Munition. Jeg maate endnu om Aften ud i en Skov paa Vorpost, der er meldt Kosakker og jeg maa passe paa; det er anstrengende at stirre ud i den mørke Nat timevis - Derefter blev vi afløst af I. Batl. og kommer i Zdzicszuliscedolme i Quarter.

se dagbog

Iver Henningsen, 19/8-15

[...] Det er jo et sörgelig Tilfælde med Hildebrandt [H. var fra Haderslev og døde af Kolera i Galezien] just at det ogsaa sker i saa vild og fremmed Land, vor der ikke er Mulighed for en eneste Gang at besöge den kjære Grav og det var heller ikke verd, Alle Soldater grave kan jo under slige Omstendigheder ikke vere rette Grave. Vi har lavet smukke, naar Tiden var dertil, men ofte er det ogsaa gaaet Hui og Hast. Det var jo ikke det mordsommeste Arbeide, man har jo dog ogsaa et Hjærte i Livet og mangt et Ansigt har i Dóden tydelig vist os den Hensovendes siste Tanke eller Di udstaaede Lidelser. Det er jo Forskel og en stor naar man i Hjemmet senker en Kiste i Jorden eller her lekker den udtildekkede Kammerater med Aabne Oigne lag paa Lag ned i den store Massegrav, ofte op til Hunderede. Det gjör Indtryk og kan faa den mest Haarföre til at blive blód!
Nu nok derom, her er alt nu i Orden og vi kommer vist snart videre. 10 er kun dód her, og alle enkelte begravede i Haven ver med sit Kors. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Frankrig, d. 22 Juli 16.

[...] Naar vi nu bare kunde faa Lov at komme længere tilbage, for der vor de ligger skyder han ogsaa hen, der ligger 2 Heste paa Vejen lige derved. Vi er nok meget svage, jeg troer ikke vi er hundrede Mand i alt og ellers henimod to. Naar de nu bare ikke fylder os op og saa straks sender os ud igen; men det kan de da næsten heller ikke holde ud; de er meget medtaget.
[...] Forleden Dag lige efter at jeg havde klæbet Brevet til til Eder, talte jeg med Nis Kjær, han og flere havde været (Läuferposten) Lóbepost og vilde, da de var bleven aflóst, ud i Graven til Komp; men paa Vejen derud kom de deres Komp Fóhrer i Móde og han vente dem om, for sagde han di kunde ikke komme igennem Spærreilden og kunde dog ikke redde noget og sagde, han vilde dog have nogle af sine Karle med tilbage, han var selv aaret, Fr. havde grebet an et paar Gange flere Steder; og de er kommen Fanger herigennem i de siste Dage. [...]

se hele brevet

Heinrich Knust, dagbog 7/9-16:

Den 7. op kl 4½ og saa til Pronku til Tærskning og vi blev der til kl 6½ om Aftenen. Paa Veien derhen saa vi Kirkegaarde med Faldne i, sikken Masse.

se dagbog

BILLEDER

Mindetavle over de faldne fra første kompagni af Reserve infanteri regiment nr. 31.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.


Et af den tidlige skyttegravskrigs ofre begraves. Korsene bagved vidner om, at han ikke er det første offer. Frankrig i slutningen af 1914.
I Museet på Sønderborg Slot.


En falden blandt mange, sønderjyden Jørgen Hansens sidste hvilested.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.



Tyske soldater betragter faldne russere i sønderskudt skyttegrav, Østfronten 1915.
I Museet på Sønderborg Slot.