FØRSTE VERDENSKRIG
.- de sønderjyske krigsdeltagere
 




FJENDEN

Det var sjældent soldaterne havde nogen kontakt med fjenden, tættest kom man under angreb og da var der tale om en konfrontation på liv eller død. Når man ikke angreb opholdt man sig i skyttegravene, og forlod dem kun i ly af mørke eller tåge. Så man fjenden, var det enten på afstand, som fange eller død.
Det man mærkede mest til var beskydning med miner og granater. Fjenden som person eller menneske var af den grund ofte ikke særlig konkret. Fjenden var derfor mere noget man frygtede end nærede et egentlig dybfølt had til, selvom at tab af kammerater naturligvis kunne vække vrede og hævnlyst.
Fra tid til anden opstod der fredelige forbindelser mellem de kæmpende. Mest kendt er julefreden 1914, hvor engelske og tyske soldater mødte hinanden i ingenmandsland. Mere almindeligt var stiltiende våbenhviler, men når muligheden bød sig, udvekslede man aviser, mad og cigaretter. Det varede dog kun til de højere officererer bag skyttegravene fik nys om det og beordrede artilleriet at beskyde de fjendtlige skyttegrav.


TEKSTUDDRAG

Nicolai Clausen, Dreschlencuert den 1. Dec. 14

[...] Nu vil jeg fortelle Eder lit om begivenhederne her hos aas. For et par Dage siden var der en fra det 2 Kompagnie, som gik ved den Lÿsedag halveien over til Franskmendene uden Gewehr med en stang som han havde bunde en hvid Duk paar og en seddel paabunden med Indskriften, om Formiddagen Kl. 10 vilde vi gjeren bÿtte vores Anonse om med Eder. Den neste morgen Kl. 10. gik han derover igjen med Avisen og vad hente det, di traf hinanden der og talte samme i 15 Minutte og saar gik en hver til sit og Manden bragte Parise Neuste Nachrichten med tilbage, og fra nu af blive det hver Dag omvegslet. [...]

se hele brevet

Nicolai Clausen, Moulin den 28. Mai 1915

[...] Disse 5 Dage jeg laa i Skóttegraven, var alt rolig, vi havde ikke en Saaret, en Dag talte vi med Franskmendene, der var ogsaar en af vores Officere, der gik halveien der over og bÿtede Bladene om, der var nemlig en der over, som ogsaar kom med et Blad i Haanden, paa den anden Dag Talte vi ligeledes med Dem, men saar blev det Forbut. [...]

se hele brevet

Friedrich Nissen, dagbog 23/5-15

[...] De senere Dage ogsaa uden større Begivenheder, enkelte Dage beskyder Russerne vore Skyttegrave med Granater, lidt ubehagelig Følelse dog uden at gøre os nogen Skade. Infanteriet begyndte ogsaa et par Nætter, men uden at vi kom i rigtig Fægtning. Vi forandrede vor Stilling flere Gange, altid til venstre. Paa et Sted laa vi Russerne paa 200 Meter over, det var dog ikke uheldigt, vi havde sluttet Borgfred, d.v.s. vi havde afgjort ikke at skyde paa hinanden, naar vi ogsaa viste os i Mandshøjde. Russerne har det nu saa, naar der kommer Offizerer, saa skal de skyde, derfor havde vi afgjort, at de skulde give os Tegn med et rød Klæde, naar der kom Offiz - saa skulde vi ikke vise os - Soldaterne selv vilde skyde over os hen, men det var muligt, at en af Offiz greb et Gewær, saa Faren ikke var helt udelukket.
Vi laa ved Kanten af en demolered Landsby, gennem den gik vore Løbegrave Russerne vilde og saa her som andensted før handle med os, de vilde købe Pu___ eller Cognac eller Snaps for Penge eller Tee og Zucker. Jeg kunde nok forstaa, at de ikke var meget optaget for krigen, de ytrede, at det var dem lige meget om Rusland sejrede eller ej, de viste ej heller hvorledes det egentlig stod til med Kampen, de hørte kun om russ. Sejre, men havde ingen været med til endnu. I den Stilling laa vi kun 2 Dage, saa skulde vi igen videre til højre.

se dagbog

Friedrich Nissen, dagbog 23/6-15

23.6. Dagen forløb hos os rolig, til venstre for os Artillerikamp - Vejret er meget fint Nissen og jeg soler os. Jeg har Natvagt fra 9-12. Dog er jeg ikke træt og bliver derfor i Skyttegraven til henimod Kl. 2 og da kunde jeg høre noget forresten ret morsomt, Russerne raabte os - "God Morgen", som blev besvaret af os og saa gik det løs, et Raaben og Skrigen fra begge Sider. Begge Parter prisede den gode Modtagelse og Behandling som de vilde finde, naar de løb og gav sig til Fange, men Resultatet var ikke synligt; de syntes hinanden vist ikke rigtig troværdig. Lige overfor hvor jeg stod spillede en Russer Harmonika ganske brilliant og en tromlede dertil, det lød virkelig smukt ud i den klare, stille Morgenluft.

se dagbog

Christian Campradt, Onsdag, d. 23. aug. 16Kære Forældre!
Er i stillingen! Herligt varmt vejr! Men om natten er det allerede koldt. Da vi ligger i en eng, er det tåget langt ud på formiddagen. Igår var der et ildoverfald til venstre for os, vel i Præsteskoven. Ellers går det mig godt! Fra aften d. 25. til aften den. 29. er vi i hvilestilling.
I den sidste avis læste jeg, at Johann Kaadtmann er hårdt såret og meldt savnet. Forhåbentlig er det ikke så slemt og han er kommet i fangenskab. Som hævn har jeg skudt derover hele natten.
Hilsen til jer fra jeres Christian

Har i afsendt Frandsens støvler???? Hvordan er det med strømper og lommertørklæder?
Chr.

se hele brevet

Nicolai Kraack, Lørdag Frankrig d 24/7 15

Forleden Dag da vi var ved dette Arbejde kunde vi tydelig høre at Franskmanden havde Musik i deres Skyttegrav; om det nu var Morgenandagt eller vad det betød det ved jeg ikke.[...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, 12/8-15

[...] Siste Nat, det var ved 3 Tiden, saa jeg tydelig en Franskm. oppe på Dækningen lige overfor mig. Jeg saa ham flere Gange; men jeg skød ikke efter ham, for hvad nytter det, at denne ene falder. [...]

se hele brevet

Paul Paulsen, 31/8-1916

[...] Når vi bare ikke skal frem igen, for der er ikke rart, jeg har fået nok i de otte dage, vi var der. Den sidste aften, da vi var ude at skanse, så franskmanden os. Da begyndet han øjeblikkeligt at skyde. Vi stod i vand til knæene, men løbe kunne vi dog, selvom vi fik støvlerne fulde af vand. [...]

se hele brevet


BILLEDER

Forbrødring ved Stochod på Østfronten 9/12-17. Efter våbenhvilen mellem Tyskland og Rusland var blevet indgået mødtes soldaterne tit i ingenmandland.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.


Tilfangetagne franskmænd, tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.



En tilfangentagen sort, fransk soldat og hans fangevogter. Franskmændene rekrutterede en del soldater fra deres kolonier, særligt fra Senegal og Algeriet. De var meget frygtede blandt de tyske soldater, som tilskrev dem alle hånde uhyrligheder. I Museet på Sønderborg Slot

Snapshot af engelske fanger taget d. 23. august 1914 ved slaget ved Mons i Belgien. Billedet stammer fra et album med fotografier fra Infanteri-regiment nr. 86, hvis tredje bataljon lå i Sønderborg.
I Museet på Sønderborg Slot.

Britiske fanger taget under den store tyske offensiv i foråret 1918. Manden midt i billedet tilhører et skotsk regiment. Han bærer den traditionelle kilt, som ikke var synderligt egnet til den moderne slagmark.
I Museet på Sønderborg Slot.