|
FJENDEN
Det var sjældent soldaterne havde nogen kontakt
med fjenden, tættest kom man under angreb og da var der
tale om en konfrontation på liv eller død. Når
man ikke angreb opholdt man sig i skyttegravene, og forlod dem
kun i ly af mørke eller tåge. Så man fjenden,
var det enten på afstand, som fange eller død.
Det man mærkede mest til var beskydning med miner og granater.
Fjenden som person eller menneske var af den grund ofte ikke særlig
konkret. Fjenden var derfor mere noget man frygtede end nærede
et egentlig dybfølt had til, selvom at tab af kammerater
naturligvis kunne vække vrede og hævnlyst.
Fra tid til anden opstod der fredelige forbindelser mellem de
kæmpende. Mest kendt er julefreden 1914, hvor engelske og
tyske soldater mødte hinanden i ingenmandsland. Mere almindeligt
var stiltiende våbenhviler, men når muligheden bød
sig, udvekslede man aviser, mad og cigaretter. Det varede dog
kun til de højere officererer bag skyttegravene fik nys
om det og beordrede artilleriet at beskyde de fjendtlige skyttegrav.
TEKSTUDDRAG
Nicolai Clausen,
Dreschlencuert den 1. Dec. 14
[...] Nu vil jeg fortelle Eder lit om begivenhederne her hos
aas. For et par Dage siden var der en fra det 2 Kompagnie, som
gik ved den Lÿsedag halveien over til Franskmendene uden
Gewehr med en stang som han havde bunde en hvid Duk paar og en
seddel paabunden med Indskriften, om Formiddagen Kl. 10 vilde
vi gjeren bÿtte vores Anonse om med Eder. Den neste morgen
Kl. 10. gik han derover igjen med Avisen og vad hente det, di
traf hinanden der og talte samme i 15 Minutte og saar gik en hver
til sit og Manden bragte Parise Neuste Nachrichten med tilbage,
og fra nu af blive det hver Dag omvegslet. [...]
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Moulin den 28. Mai 1915
[...] Disse 5 Dage jeg laa i Skóttegraven, var alt rolig,
vi havde ikke en Saaret, en Dag talte vi med Franskmendene, der
var ogsaar en af vores Officere, der gik halveien der over og
bÿtede Bladene om, der var nemlig en der over, som ogsaar
kom med et Blad i Haanden, paa den anden Dag Talte vi ligeledes
med Dem, men saar blev det Forbut. [...]
se
hele brevet
Friedrich Nissen,
dagbog 23/5-15
[...] De senere Dage ogsaa uden større Begivenheder,
enkelte Dage beskyder Russerne vore Skyttegrave med Granater,
lidt ubehagelig Følelse dog uden at gøre os nogen
Skade. Infanteriet begyndte ogsaa et par Nætter, men uden
at vi kom i rigtig Fægtning. Vi forandrede vor Stilling
flere Gange, altid til venstre. Paa et Sted laa vi Russerne paa
200 Meter over, det var dog ikke uheldigt, vi havde sluttet Borgfred,
d.v.s. vi havde afgjort ikke at skyde paa hinanden, naar vi ogsaa
viste os i Mandshøjde. Russerne har det nu saa, naar der
kommer Offizerer, saa skal de skyde, derfor havde vi afgjort,
at de skulde give os Tegn med et rød Klæde, naar
der kom Offiz - saa skulde vi ikke vise os - Soldaterne selv vilde
skyde over os hen, men det var muligt, at en af Offiz greb et
Gewær, saa Faren ikke var helt udelukket.
Vi laa ved Kanten af en demolered Landsby, gennem den gik vore
Løbegrave Russerne vilde og saa her som andensted før
handle med os, de vilde købe Pu___ eller Cognac eller Snaps
for Penge eller Tee og Zucker. Jeg kunde nok forstaa, at de ikke
var meget optaget for krigen, de ytrede, at det var dem lige meget
om Rusland sejrede eller ej, de viste ej heller hvorledes det
egentlig stod til med Kampen, de hørte kun om russ. Sejre,
men havde ingen været med til endnu. I den Stilling laa
vi kun 2 Dage, saa skulde vi igen videre til højre.
se
dagbog
Friedrich Nissen,
dagbog 23/6-15
23.6. Dagen forløb hos os rolig,
til venstre for os Artillerikamp - Vejret er meget fint Nissen
og jeg soler os. Jeg har Natvagt fra 9-12. Dog er jeg ikke træt
og bliver derfor i Skyttegraven til henimod Kl. 2 og da kunde
jeg høre noget forresten ret morsomt, Russerne raabte os
- "God Morgen", som blev besvaret af os og saa gik det
løs, et Raaben og Skrigen fra begge Sider. Begge Parter
prisede den gode Modtagelse og Behandling som de vilde finde,
naar de løb og gav sig til Fange, men Resultatet var ikke
synligt; de syntes hinanden vist ikke rigtig troværdig.
Lige overfor hvor jeg stod spillede en Russer Harmonika ganske
brilliant og en tromlede dertil, det lød virkelig smukt
ud i den klare, stille Morgenluft.
se
dagbog
Christian Campradt,
Onsdag, d. 23. aug. 16Kære Forældre!
Er i stillingen! Herligt varmt vejr! Men om natten er det allerede
koldt. Da vi ligger i en eng, er det tåget langt ud på
formiddagen. Igår var der et ildoverfald til venstre for
os, vel i Præsteskoven. Ellers går det mig godt! Fra
aften d. 25. til aften den. 29. er vi i hvilestilling.
I den sidste avis læste jeg, at Johann Kaadtmann er hårdt
såret og meldt savnet. Forhåbentlig er det ikke så
slemt og han er kommet i fangenskab. Som hævn har jeg skudt
derover hele natten.
Hilsen til jer fra jeres Christian
Har i afsendt Frandsens støvler???? Hvordan er det med
strømper og lommertørklæder?
Chr.
se
hele brevet
Nicolai Kraack,
Lørdag Frankrig d 24/7 15
Forleden Dag da vi var ved dette Arbejde kunde vi tydelig høre
at Franskmanden havde Musik i deres Skyttegrav; om det nu var
Morgenandagt eller vad det betød det ved jeg ikke.[...]
se
hele brevet
Nicolai Kraack,
12/8-15
[...] Siste Nat, det var ved 3 Tiden, saa jeg tydelig en Franskm.
oppe på Dækningen lige overfor mig. Jeg saa ham flere
Gange; men jeg skød ikke efter ham, for hvad nytter det,
at denne ene falder. [...]
se
hele brevet
Paul Paulsen,
31/8-1916
[...] Når vi bare ikke skal frem igen, for der er ikke
rart, jeg har fået nok i de otte dage, vi var der. Den sidste
aften, da vi var ude at skanse, så franskmanden os. Da begyndet
han øjeblikkeligt at skyde. Vi stod i vand til knæene,
men løbe kunne vi dog, selvom vi fik støvlerne fulde
af vand. [...]
se
hele brevet
BILLEDER
Forbrødring
ved Stochod på Østfronten 9/12-17. Efter våbenhvilen
mellem Tyskland og Rusland var blevet indgået mødtes
soldaterne tit i ingenmandland.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Tilfangetagne
franskmænd, tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
En
tilfangentagen sort, fransk soldat og hans fangevogter. Franskmændene
rekrutterede en del soldater fra deres kolonier, særligt
fra Senegal og Algeriet. De var meget frygtede blandt de tyske
soldater, som tilskrev dem alle hånde uhyrligheder. I
Museet på Sønderborg Slot
Snapshot
af engelske fanger taget d. 23. august 1914 ved slaget ved Mons
i Belgien. Billedet stammer fra et album med fotografier fra Infanteri-regiment
nr. 86, hvis tredje bataljon lå i Sønderborg.
I Museet på Sønderborg Slot.
Britiske
fanger taget under den store tyske offensiv i foråret 1918.
Manden midt i billedet tilhører et skotsk regiment. Han
bærer den traditionelle kilt, som ikke var synderligt egnet
til den moderne slagmark.
I Museet på Sønderborg Slot.
|